Nakskovdrengen Jørgen Skafte Rasmussen, der var født i 1878 startede sin læretid i København; men afsluttede den på fabrikken Guldborg i Nykøbing F. inden han i 1898 tog til Tyskland for at studere videre og arbejde.
I 1906 købte Jørgen Skafte Rasmussen et spinderi i byen Zschopau, han omdannede fabrikken og begyndte at producere maskiner, metalvarer og armaturer. Den tyske hær havde bestilt et dampkøretøj (Damp Kraft Wagen) heraf opstod navnet DKW. Projektet blev dog skrinlagt i 1923.
Allerede i 1920 havde Jørgen Skafte Rasmussen konstrueret en lille 2-taktsmotor på 118cc, den kunne monteres på cyklens bagagebærer med en drivrem ned til baghjulet. På 4 år blev der solgt 30.000 eksemplarer af denne motor. Senere kom DKW med rigtige mc-er, bla. ”Klemmelusen” (Blutblase) navnet fik den på grund af den blodrøde benzintank. En 2-takter mc på 200cc.
I 1927 solgte DKW 27.000 motorcykler, i 1928 var det 43.000stk og i 1929 60.000 eksemplarer, dermed overtog DKW i 1928 positionen fra Harley Davidson som verden største motorcykel-producent.
Selv om der ikke var de store penge hos den almindelige forbruger, fortsatte mc-fabrikkerne med at udvikle de store V 2 maskiner, Indian, Harley Davidson, Husqvarna, BSA, Royal Enfiled, Matchless, NSU. I England var bla. J. A. P. fabrikken lidt uden for London leveringsdygtige i store V motorer og de blev brugt til 3 hjulede biler og i den legendariske Brough Superior motorcykel . Ligeledes blev de 4 cyl rækkemotorer udviklet, Henderson, Indian, Cleveland, ACE og i 1934 kom Nilfisk med sin nye 4 cyl. ”Humlebi” på 746 cc.
I 1931 kom Ariel med sin Ariel 4 F – Square Four på 498 cc. Motoren voksede senere til 995 cc, den motorstørrelse som museet Ariel har. Edward Turner var ingeniøren bag den kvadratiske 4 cylinder motor, senere kom Turner til Triumph fabrikkerne og her konstruerede han Triumph Speed Twin i 1937, den 2 cylindrede sportsmaskine, som mange andre producenter prøvede at leve op til. På racerbanerne eksperimenteredes med turboladere på motorerne, det fortsatte indtil 1939 og krigens udbrud, efter krigen blev det ikke tilladt til baneløb – men brugt til drag-race motorer.