1940-1960

Indian fik en leverance på deres Scout 741 B, en 500 cc til de britiske, canadiske, australske og flere andre af de alliereres styrker. Her kom de til at køre sammen med Norton H 16 og deres Big Four, og BSA M 20. Ligesom Ariel W/NG , Triumph 3 HW og  Matchless G 3/L blev de brugt af de allierede styrker. Overfor dem stod Zündapp KS 750 og BMW R 75, der begge ofte blev monteret med sidevogn og med et maskingevær, de havde typisk træk på sidevognen og udstyret med bakgear.

Efter 2. Verdenskrig blev der igen brug for de små, billige motorcykler til at transportere den almindelige arbejder til og fra jobbet.

I Tyskland måtte fabrikanterne ikke producere mc-er på over 100 cc de første år, det førte til mange små maskiner. Sachs havde inden krigen deres 97/98 cc 2 takts motor, konfektionsmotor blev den kaldt, idet mange små fabrikker brugte dem til deres egen mc.

Museets Phänomen er fra 1937, men et eksempel på tanken om konfektionsmotorer. NSU kom i 1949 med deres FOX på 98 cc og 4 takts motor, senere da restriktionerne lettede kom den i større motorudgaver.

DKW kom i Westtyskland i gang igen i Ingolstadt og producerede 2 takt motorcykler på basis af Jørgen Skafte Rasmussens konstruktion. Jørgen Skafte Rasmussen var sammen med sin bror tilbage i Danmark igen og her involveredes de i motorcykelprojekter under Dansk Industri Syndikat – DISA. På museet er to af DISA mc-en med 100 cc motor og 150 cc. motor. Imidlertid blev bilerne billigere og forbrugerne foretrak at sidde i tørvejr, så den danske mc-produktion hos DISA ophørte.

DKW i Zschopau lå nu i Østtyskland og blev til det vi kender som MZ-fabrikkerne.

De allierede havde annulleret patentet på DKW RT 125, derfor fik Harley-Davidson rettighederne til at producere en lille ”Hummer” på 123 cc.

BSA byggede ud fra de samme tegninger deres Bantam D 1 en lille spejlvendt DKW på 123 cc. Efter krigen var BSA verdens største MC-producent indtil 1955 hvor det var NSU der overtog den titel.

Ducati kom med deres Cucciolo i 1945, en 48 cc. 4 takt ”påhængsmotor” til at montere på et cykel-stel, den solgte 200.000 på 7 år.

Honda startede i 1946 med at montere militære overskudsmotorer i stel og kom så i 1949 med Honda Dream, en 98 cc 2-takter med 2 gear og i et pladestel. Lambretta kom med sin første scooter i 1947, Model A med en 2-takts motor på 123 cc. Model B kom i 1948 og havde næsten ”beklædning” som de senere scootere der kom fra Heinkel, Peugeot, Vespa og Zündapp.

På racerbanerne trådte Norton i karakter med deres 1 cyl. Norton Manx, særlig med introduktionen af ”Featerbed” stellet blev den i stand til at konkurrere med mange cykler med flere cylindre. Velocette var tilbage, AJS med 7R, Gilera, NSU, Mv Agusta, BMW, Mondial, Matchless G 50.

I 1953 kom filmen ”The wild one” med Marlon Brando og Lee Marvin, den indbefattede bla. Triumph Thunderbird og satte gang i drømmen om læderjakke og det frie liv på mc.

Honda stillede i 1959 op til TT løbet på Isle og Man med en 2 cyl. 124cc med 2 overliggende knastaksler og vandt 125 cc klassen det år. Honda var kommet med C 77 i 1956, en NSU inspireret model og lancerede så CB 92 Benly Super Sport i 1961, en 125 cc twin der kunne rotere med over 10.000 omdrejning i minuttet.

Yamaha brugte også RT 125 som udgangspunkt for deres YA – 1 der blev introduceret i 1955.

Suzuki kom med deres POWER Free på 36 cc i 1952 og året efter i en 98 cc udgave.

Kawasaki kom med deres B 7 i 1961.

Dermed var den japanske ”invasion” begyndt og en ny æra i mc-verdenen begyndte.