En del mc-fabrikker startede som våbenfabrikker og i fredstid skulle der tænkes i andre produkter, det kunne være værktøj, cykler og cykler med hjælpemotor.
Efter Krim-krigen i 1854-1856 bad den engelske regering 14 våbensmede i Birmingham området om at slutte sig sammen i ét firma. Det skete i 1861 under navnet Birmingham Small Arms med de 3 sammenstillede rifler som logo.
Produktionen koncentrerede sig om våben og tilbehør til hæren i forskellige lande, senere også værktøj og værktøjsmaskiner.
Således startede den belgiske fabrik FN også som våbenfabrik. Det var for øvrigt FN der konstruerede den første 4 cylindrede rækkemotor i 1905.
Det myldrede frem med mc-modeller i de første år af 1900 tallet. Nogle brugte indkøbte motorer fra eks.
- Franske Peugeot
- Belgiske Minerva
- Engelske J. A. P. / John A. Prestwich
Således startede Ellehammer i København sin produktion af ELLEHAM motorcyklen med indkøbte Peugeot motorer. Senere med sit eget støbte krumtaphus og cylindre fra Peugeot, Cyklerne blev så tilføjet nogle af de mange opfindelser han gjorde for at forbedre driften.
Nogle af de første MC-producenter:
- Peugeot motorer 1896
- Raleigh 1899
- Matchless 1901
- Royal Enfield 1901
- Norton 1901
- Triumph 1902
- Indian 1901
- Ariel 1902
- Harley Davidson 1904
- Velocette 1904
- AJS 1905
- Elleham 1904
- BSA 1906
- BMW 1916
Frem til 1. Verdenskrig var det Indian der var verdens største producent af mc. Med udbruddet af 1. Verdenskrig 1914-1917 måtte motorcykelfabrikkerne igen omstille produktionen til hærens specifikationer. Det var de solide, stabile og nemme at servicere motorcykelmodeller der blev foretrukket. Ordonanserne skulle have en let og håndterbar mc, hvorimod kamptropperne skulle have en robust, ofte sidevognsmonteret motorcykel. Tit blev der monteret et maskingevær i sidevognskassen.
Efter 1. Verdenskrig kom der gang i produktionen igen og de mange soldater der havde prøvet at køre mc, ville også gerne prøve det i det civile liv, så der var stigende efterspørgsel på modeller.
Der kom også gang i motorløbene igen og den motormæssige udvikling der skete på banen kom senere de almindelige landevejsmaskiner til gavn.
Efter 1. Verdenskrig blev Harley Davidson den største mc-producent, den placering holdt til 1928 hvor tyske DKW overtog titlen som den førende producent.